Comming soon in english....
"<title>Ff6b<title>"
Funktionsforstyrrelser - 6 benspænd
Dogme Installation
3. november – 26. november 2006
Galleri Image
Vestergade 29
8000 Århus C
Arr.: Galleri Image
Koncept: udstillingsgruppen <p>annesignefalk<p>
Rapporteret af:
Beskrivelse:
Udstillingsgruppen <p>annesignefalk<p> alias Anne Dyhr,
Laboratorium frem for udstilling – altså en proces.
Den besøgende skulle være medskaber
Kun brug af live: audio/visuel data
Ingen nye koder – kun genbrug
Budget max. 8000 kr.
Breakdown hvert 3 minut
Som udgangspunkt for udstillingen valgte kunstnerne at stille spørgsmål til, hvorvidt det digitale medie udelukkende har positiv effekt på samfundet. Selvom vi i dag kan kommunikere på verdensplan på rekordtid, lever flere og flere en isoleret singeltilværelse med computer og Tv som nærmeste sparringspartner.
Anmeldelse:
Man trådte ned i en hyggelig lille 3-værelses lejlighed, der mest af alt mindede om et af de hjem, jeg så ofte har været i som barn i 60’erne. Fjernsynsstuen med lænestolen foran det lille sort/hvide TV, avisen på bordet ved siden af, den duftende kaffekop og askebægeret, hvor manden i huset sad fast forankret og nød aftenen. Dagligstuen med det runde bord dækket med hvid dug og krystalskålen med slik, de olmerdugsbetrukne stole, stramajbillederne på væggen og bøgerne på hylden. Her sad fruen med sin kaffe og syslede med småting. Og soveværelset med de hvide dynebetræk, sengebordet og sengelampen med det gule lys. Det hele emmede lidt af bedstemor og bedstefar i deres yngre dage med én undtagelse: Den lille lejlighed havde kun plads til én mand eller kvinde.
Selv integrationen af det digitale dogmemedie i lejligheden kunne ikke fjerne fornemmelsen af umiddelbar, god stemning. Det virkede snarere som om de traditionelle sofastykker og andre kunstneriske udsmykninger helt naturligt var skiftet ud med interaktiv digitalkunst. ”Jeg vil have værket ved det runde bord hjem i min dagligstue” tænkte jeg. Men kiggede man nærmere på installationen, fornemmede man en politisk undertone, der ikke havde det fjerneste tilfælles med en gammeldags, uskyldsren lejlighed med kunst på vægge og hylder.
Foto: Signe klejs
Udstillingen fungerede kun ved gæsternes fysiske tilstedeværelse og interaktion med værkerne. Fjernsynsstuen repræsenterede måske den største udfordring, da liveudsendelserne kun kunne ses, når gæsterne via en tilkoblet mikrofon aktiverede udsendelserne med stemmen. Jo højere man skreg, des bedre signal. Dertil kom at udsendelserne hvert 3. minut blev afbrudt af sangen ”I skovens dybe stille ro”. ”Tak” tænkte jeg, ”så behøver jeg ikke synge mere” Det er immervæk grænseoverskridende at skulle bruge mund for at se nogle deprimerende udsendelser.
Foto:
Foto:
Omkring det runde bord i dagligstuen kom hænderne af en virtuel kaffesøster til syne i ny og næ sammen med en projektion af ens egen hånd, der rakte ud efter slikket på bordet. Det var et smukt billede, vel vidende at det eneste selskab, man kunne forvente, var ens eget skyggebillede. De jævnlige afbrud, der bestod af billeder med sammenflettede hænder, virkede mere opløftende end forstyrrelser.
Foto:
Foto:
I soveværelset kunne man hygge sig i sengen med en virtuel sovekammerat via et lille TV. Kom man tæt på det digitale individ, vendte han/hun sig bort. Hver tredje minut blev samværet eller manglen på samme afbrudt af billeder med ensomme, sovende personer i det offentlige rum.
Interaktiv mediedesigner
Cand Mag. i multimedier og dramaturgi Falk Heinrich: www.studioru.dk
Cand.IT i multimedier Anne Dyhr: www.plusland.dk
