Foredrag af
Mathilde Schytz Juul
leder af Open Workshop, The Animation Workshop, Viborg
Animation, celebration and what else
(which rhymes with digital art)
Kulturcenter Huset
Vester Allé 15
23. november 2006
Arr.: Hanne Algot Jeppesen, Kulturcenter Huset
Rapporteret af: Dorte Topsøe Carlsen og Annette Damgaard
Huset i Århus har oprettet et Multimedieværkstedet for børn og unge, som tilbyder et kreativt værksted med computere, tegneplader, scannere, digitale kameraer og videokameraer, hvor børn og unge kan lave film, tegnefilm, fotografi, billedbehandling, hjemmesider og meget andet. En af tankerne var at samarbejde med Animationsværkstedet i Viborg og dermed videreudvikle et multimedieværksted for kreative børn og unge med interesse for bl.a animation. Med Århus Kommunes beslutning om at lukke Huset, har man samtidig lukket for et godt tilbud til kreative unge, der hellere vil arbejde med digitale medier end med ler og pensel.
Mathilde Schytz Juul fortalte om ”Open Workshop”, som er en selvstændig afdeling på The Animation Workshop, hvor folk fra hele verden kommer for at lave deres egne kortfilm, manuskripter, tegneserier, dukkefilm osv. Under foredraget viste Mathilde Schytz Juul eksempler på forskellige teknikker, som simple flytteanimation (1), gammeldags tegnede animationer (2) samt andre 2D og 3D animationer (3), der bliver anvendt på Open Workshop.
1
2
3
Produktionerne består i store træk af karakteropbygning, design og animering.
En digital 3D film tager betydelig længere tid at bygge op end en simpel flyttefilm, hvor man flytter elementerne - for eksempel ben, arme eller mund - for hvert billede/frame, der tages. Modellerne, i en 3D animation bliver bygget over et skelet, som en person står for at konstruerer ved hjælp af en computer. Andre personer er ansvarlige for at lave figurernes bevægelser. Filmene er på mange måder opbygget på samme måde som traditionelle 2D animationsfilm, hvor hver scene bygges op i flere lag. De avancerede 3D-film er temmelig krævende og involverer mange personer i produktionen - modsat de simple flyttefilm, der egner sig godt til børn og uøvede. Resultatet af arbejdet med computeranimering kan virke temmelig overbevisende og giver andre muligheder end flytte- og tegnefilm.
Eksempler på Computer animationsprogrammer kan være:
Flash 2D-animation eller 3D Studio Max som nok er nogle af de bedst kendte

”Open Workshop” på Animationsskolen i Viborg er et sted for udvikling og produktion af animationsprojekter. "Open Workshops" er støttet af Det Danske Film Institut og Viborg kommune. Her kan kunstnere få støtte til at udvikle forskellige idéer til animationer. Dette foregår ved, at man kan få tildelt et ophold, hvor man arbejder selvstændigt på storyboards, tegneserier, oplæg eller udkast til animationsfilm o.l. Man har samtidig mulighed for at spørge de ansatte og øvrige elever til råds.
Mathilde Schytz Juul fortalte, at der ikke er mange som laver historier i animationsbranchen, og det kan nogle gange knibe med manuskripter på en produktion. Der er derfor udskrevet en manuskriptkonkurrence i samarbejde med Den Danske Filmskole.
Ud over ”Open workshops” har Animationsværkstedet en 3 ½ års bachelor. For at blive optaget kræver det først og fremmest, at man kan tegne. Endvidere tilbyder Animationsværkstedet Professional Training, der består af kurser for professionelle animatorer og kunstnere.
Se mere på www.animwork.dk http://www.huset-aarhus.dk/




